FAQ
FAQ
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om bestilling, levering, retur, ombytning, betaling og reklamation.
01. Hjælp & kontakt
Hvordan kommer jeg i kontakt med kundeservice?
Du kan kontakte vores kundeservice på support@bruunsbazaar.com eller telefon +45 33 77 00 77 mandag til fredag kl. 9.00–15.00.
Du kan også sende os en besked via vores kontaktformular.
Hvor lang svartid kan jeg forvente?
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage. Vores kundeservice er åben mandag til fredag kl. 9.00–15.00.
Har I en fysisk butik, jeg kan besøge eller kontakte?
BRUUNS BAZAAR har ikke egen fysisk butik, men vores kollektioner forhandles hos en lang række forhandlere.
Vil du finde en forhandler i nærheden af dig, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på support@bruunsbazaar.com, +45 33 77 00 77 eller via vores kontaktformular.
02. Levering
Hvor lang er leveringstiden?
Leveringstiden afhænger af leveringslandet. I Danmark er den forventede leveringstid typisk 1–3 hverdage.
Til øvrige europæiske lande, Norge, Schweiz og Storbritannien er leveringstiden typisk 3–5 hverdage.
Hvad koster levering?
Leveringsprisen afhænger af land og den valgte leveringsmetode.
I Danmark koster levering til pakkeshop fra 40 kr. og er gratis ved køb over 499 kr. Hjemmelevering koster fra 59 kr.
I europæiske lande starter leveringsprisen fra 12 EUR, og der tilbydes gratis levering til pakkeshop ved køb over 95 EUR, hvor denne leveringsform er tilgængelig.
Hvilke leveringsmuligheder kan jeg vælge?
Afhængigt af leveringslandet kan du vælge mellem levering til pakkeshop, hjemmelevering og erhvervslevering.
Vi benytter blandt andet GLS, UPS og Bring. De tilgængelige leveringsmuligheder for din adresse vises i checkout.
Hvilke lande leverer I til?
Vi leverer til Danmark og en lang række europæiske lande, herunder Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Polen, Spanien og Italien.
Vi leverer desuden til Norge, Schweiz og Storbritannien.
Kan jeg vælge levering til en pakkeshop?
Ja. Levering til pakkeshop er tilgængelig i Danmark og i størstedelen af de europæiske lande, vi sender til.
De leveringsmuligheder, der er tilgængelige for din ordre, vises i checkout.
Hvornår modtager jeg mit trackingnummer?
Så snart din ordre er pakket og afsendt fra vores lager, sender vi automatisk dit track & trace-nummer på e-mail.
Kan jeg spore min ordre?
Ja. Når din ordre er afsendt, modtager du et track & trace-nummer, så du kan følge pakken frem til levering.
Hvad gør jeg, hvis min ordre er forsinket?
Start med at tjekke den seneste status via dit track & trace-link. Hvis pakken ikke er ankommet inden for den forventede leveringstid, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.
Hvad gør jeg, hvis min pakke ikke er kommet frem?
Hvis din tracking viser, at pakken burde være leveret, eller hvis der ikke har været en opdatering i længere tid, skal du kontakte vores kundeservice.
Husk gerne at oplyse dit ordrenummer, så vi hurtigere kan hjælpe dig.
03. Annullering af ordre
Kan jeg annullere min ordre?
Ja, hvis ordren endnu ikke er blevet afsendt fra vores lager.
Er ordren allerede afsendt, kan den ikke længere annulleres. Du kan i stedet returnere varen, når du har modtaget den.
Hvordan annullerer jeg min ordre?
Udfyld formularen til annullering med dit ordrenummer og dine kontaktoplysninger. Vi behandler din anmodning hurtigst muligt og sender dig en bekræftelse, hvis ordren kan annulleres.
04. Retur
Hvor lang tid har jeg til at returnere min ordre?
Du har 30 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din vare.
Falder fristens sidste dag på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.
Hvordan returnerer jeg en vare?
Du starter din retur via vores returportal. Her vælger du de varer, du ønsker at returnere, og følger instruktionerne for at sende pakken retur.
Hvordan bruger jeg returportalen?
Åbn returportalen og indtast oplysningerne om din ordre. Vælg derefter de varer, du ønsker at returnere, og følg instruktionerne i portalen.
Du får de nødvendige oplysninger til at sende pakken retur, herunder returlabel eller QR-kode, hvor dette er tilgængeligt.
Hvad koster det at returnere en vare?
I Danmark koster en retur 60 kr., som modregnes i det beløb, du får refunderet.
Returnerer du fra et andet EU-land, afhænger returprisen af landet. Den aktuelle pris fremgår, når du opretter din retur i returportalen.
Hvornår får jeg mine penge tilbage?
Vi behandler løbende de returpakker, vi modtager. Når din retur er behandlet og godkendt, igangsætter vi refunderingen til den betalingsmetode, du brugte ved købet.
Herefter kan der gå nogle bankdage, før beløbet fremgår af din konto. Denne behandlingstid afhænger af din bank eller betalingsudbyder.
Hvordan ved jeg, om I har modtaget min retur?
Du kan følge din returforsendelse via det tilhørende trackingnummer og status i returportalen.
Gem altid din indleveringskvittering og dit trackingnummer, indtil din retur er færdigbehandlet.
Hvilken stand skal varen være i, når jeg returnerer den?
Varen skal returneres i samme stand som ved modtagelsen og være forsvarligt indpakket. Du må gerne prøve varen på samme måde, som du ville gøre i en fysisk butik.
Hvis varen er brugt eller håndteret mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan det medføre en værdiforringelse, som kan blive fratrukket din refundering.
Får jeg en bekræftelse, når min retur er registreret og behandlet?
Ja. Du modtager løbende relevante statusopdateringer på e-mail om din retur, eksempelvis når pakken er indleveret, modtaget og færdigbehandlet.
05. Ombytning
Hvordan ombytter jeg en vare?
Ombytning foretages via vores returportal. Start en retur, vælg ombytning, og vælg derefter den ønskede vare, størrelse eller farve blandt de tilgængelige muligheder.
Hvor lang tid har jeg til at ombytte en vare?
Du kan ombytte en vare inden for 30 dage fra den dag, du modtager den.
Hvad koster det at ombytte en vare?
Ombytning er gratis. Du betaler derfor ikke returomkostninger, når du bruger vores ombytningsløsning inden for returfristen.
Kan jeg ombytte til en anden størrelse eller farve?
Ja. Du kan vælge en anden størrelse eller farve via vores returportal, hvis den ønskede variant er på lager.
Hvor lang tid går der, før jeg modtager min ombyttede vare?
Når vi har modtaget og behandlet din returpakke, sætter vi gang i din ombytning. Herefter gælder den normale leveringstid, som i Danmark typisk er 1–3 hverdage.
Hvad sker der, hvis den vare, jeg vil ombytte til, er udsolgt?
Hvis den ønskede vare eller variant er udsolgt, kan ombytningen ikke gennemføres som ønsket.
Du kan i stedet returnere varen og få pengene tilbage eller kontakte vores kundeservice, hvis du har brug for hjælp til at finde et alternativ.
06. Betaling
Hvilke betalingsmuligheder har jeg?
Du kan blandt andet betale med Visa/Dankort, Visa Electron, Mastercard, MobilePay og Vipps.
De betalingsmuligheder, der er tilgængelige for dig, vises i checkout og kan variere afhængigt af land.
Hvordan betaler jeg?
Du vælger din foretrukne betalingsmetode i checkout, når du gennemfører din bestilling.
Hvornår trækker I pengene?
Beløbet trækkes først, når din ordre afsendes fra vores lager – ikke når du afgiver din bestilling.
Kan jeg bruge en rabatkode eller et gavekort?
Ja. Har du en gyldig rabatkode eller et gavekort, kan du indtaste koden i det relevante felt i checkout.
Herefter vil rabatten eller gavekortets værdi blive fratrukket din ordre, hvis betingelserne er opfyldt.
07. Reklamation
Hvor lang tid har jeg til at reklamere?
Du har som udgangspunkt 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Hvordan reklamerer jeg over en vare?
Opret din reklamation via vores reklamationsportal hurtigst muligt, efter du har opdaget fejlen eller manglen. Herefter får du instruktioner til det videre forløb.
Hvad dækker reklamationsretten?
Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede ved levering, eller hvor årsagen til fejlen var til stede på leveringstidspunktet. Det kan eksempelvis være fabrikations- eller materialefejl.
Reklamationsretten dækker som udgangspunkt ikke almindelig slitage eller skader, der skyldes forkert brug eller behandling af varen.
Hvad skal jeg oplyse, når jeg reklamerer?
For at vi hurtigst muligt kan behandle din reklamation, skal du oplyse dit ordrenummer, give en kort beskrivelse af fejlen og vedhæfte billeder, der tydeligt viser problemet.
Hvor lang tid tager det, før min reklamation bliver behandlet?
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage.
I nogle tilfælde kan den endelige behandlingstid være længere, hvis reklamationen kræver yderligere undersøgelse.
Hvad kan jeg forvente, hvis min reklamation bliver godkendt?
Hvordan reklamationen løses, afhænger af den konkrete situation. Det kan eksempelvis være reparation, ombytning, refundering eller et passende afslag i prisen i overensstemmelse med gældende regler.
Hvordan skal varen sendes ved reklamation?
Hvis varen skal sendes retur som en del af reklamationen, skal den pakkes forsvarligt. Gem altid din indleveringskvittering og dit trackingnummer.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Hvad gør jeg, hvis jeg har modtaget en forkert eller defekt vare?
Opret en reklamation eller kontakt vores kundeservice hurtigst muligt. Hav gerne dit ordrenummer og billeder af varen klar, så vi kan hjælpe dig så hurtigt som muligt.
08. Størrelse & pasform
Hvordan finder jeg den rigtige størrelse?
Brug vores størrelsesguide til at sammenligne dine mål med vores størrelsestabel.
Guiden tager udgangspunkt i en standardhøjde på 172 cm (+/- 4 cm) for dame og 182 cm (+/- 4 cm) for herre.
Kan jeg ombytte, hvis jeg har valgt den forkerte størrelse?
Ja. Du kan gratis ombytte til en anden størrelse inden for 30 dage via vores returportal, forudsat at den ønskede størrelse er på lager.
Fandt du ikke det svar, du søgte?
Vores kundeservice står klar til at hjælpe dig mandag til fredag kl. 9.00–15.00.
Kontakt os